Historie efter reformen

Introduktion
Historiebevidsthed
Didaktik
Læreplan
Vejledning

Forside
Faglige mål
Periodisering
Kernefaglighed
Dansk-/historieforløb
Billeder
Film
Dokumentar
Reklamer
Plakater
Sange
Skønlitteratur
Studieplaner
Eksamensmaterialer
Links


Eksempel på det obligatoriske samarbejde i dansk og historie ca. 10 timer per fag

Lange linier i Danmarkshistorien:
Nationalfølelse, styreformer, historiebevidsthed, myter mm.


De faglige mål i almen studieforberedelse som eleverne skal træne er (de kursiverede pinde):

– opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

– anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem

– forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse

– vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge

– vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger

– anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.


16.8. Historisk periodisering. Skalks tidslinie og fælles skema dansk/historie.

19.8. Danmarks tilblivelse, overgangen fra Germansk jernalder til Middelalder: Runer/Jellingestenen ca. 870 (Fra runer til graffiti s. 2). Kort over vikingernes rejseruter giver indtryk af rejseruter/afstande og inspirationskilder.

23.8. Et romansk og et gotisk krucifiks (Fra runer til graffiti s.4-5)

26.8. Uddrag af lovtekster. Magtens udvikling.

30.8. Nationalfølelse. ’Kong Christian stod ved højen mast’ fra 1700-tallet, ’I Danmark er jeg født’ fra 1800-tallet og ’Danmark er et dejligt land’ 1900-tallet.

2.9. Malerier: ’Udbrændt’ og ’Livet på en sjællandsk bondegård ved middagstid’. (Fra Romantik og realisme) Forskellige måder at fremstille virkeligheden.

6.9. ’Christian den 10.’s hest’ Forskellige menneskers/mediers udlægning.

9.9. Magtens billeder. Nogle få udvalgte kongebilleder/malerier fra forskellige perioder. Et par pressefotos af folkevalgte statsministre.

13.9. Hvem der skaber historie. Uddrag af biografi om Tietgen læses og diskuteres i forhold til Katrines historie (fra Danmark, historie, samfund).

16.9. Eleverne udarbejder en slægtskabsundersøgelse i egen familie, hvor de forholder sig til antal søskende, erhverv (primær, sekundær og tertiær) og by- eller landboere i forskellige generationer.

23.9. Informationerne samles (regneark) og sammenlignes med statistisk materiale fra Danmark som helhed fra midten af 1800-tallet til i dag. Afvigelser diskuteres.

Løbende i forløbet (fra 23.8.) holder hver elev et lille oplæg om noget fra deres egen familie, som har relation til den store historie (mdt. fremstilling).


Historie, introforløb 1.y, 2006                                       Fagdidaktik A, oktober 2006/LO



Dato


Historisk tid


Indhold


Skriftligt/mdt. arbejde


17.8.    4. lektion


Ca. 1700


Billede af Solkongen
Historiebevidsthed. Hvor lærer vi historie?
Udl.




23.8.    1. lektion


800-tallet



Danmarks tilblivelse.
Jellingestenen, Kort over vikingernes rejseruter. Skema grundforløb i historie


Udlever ark til mundtlig fremstilling. Historie fra egen familie


24.8.     4. lektion


Ca. 1100-1350


Romansk og Gotisk krucifiks. Religionens udvikling. Stilarter i kirkebyggeri. Udl. Skalk: Hvornår?




30.8.      1. lektion


1241, 1665, 1849


Uddrag af  Jyske Lov 1241,  Kongeloven 1665, Grundloven 1849. Udl. Værktøjskasse.


Anders, Bill, Camilla, Caroline.


31.8.      4. lektion


1700-1800-1900 tallet


Kong Christian stod ved højen mast, I Danmark er jeg født, Danmark er et dejligt landNationalfølelse/Myter


Christina, Jacob, Jeanne, Karina, Keen


6.9.       1. lektion


1800-tallet


Malerier: ’Livet på en sjællandsk bondegård ved middagstid’, ’Udslidt’.


Line C, Line B., Lisa, Louise, Marc.


7.9.       4. lektion


1864-1920 og senere kilder


Myten om Christian den 10.’s hvide hest


Maria, Marie-Louise, Merete, Mette M.


13.9.      1. lektion


Nutidig tolkning af myten, 1995


Artikel fra Politiken


Mette R., Mia, Michael, Mikkel, Rasmus


14.9.      4. lektion


1500-i dag


Magtens billeder. Få udvalgte herskerbilleder, som udtryk for forskellige styreformer.


Rune, Sahana, Sayran, Sonny, Stine


20.9.      1. lektion


1800-i dag


Biografi om Tietgen. Katrines historie. Hvem skaber historie?


Aflevere referatøvelse. Dansk-historie


21.9.      4. lektion


Ca. 1850 – i dag


Slægtskabsundersøgelse.
Bearbejdelse af indsamlet materiale




27.9.       1. lektion


Ca. 1850 – i dag


Sammenligne egne undersøgelser med statistisk materiale fra Danmark som helhed i perioden 1850 til i dag.




Spørgsmål til Danmark, historie, samfund

Jyske Lov 1241 s. 37-38

1.      Hvad står der i indledningen til Jyske Lov om, hvordan retsvæsenet skal fungere og hvem, der har ansvaret for at straffe gerningsmænd.
2.      Hvorfor er det nødvendigt at nedskrive en lov i 1241?
3.      Hvad er det nye i Jyske Lovs måde at straffe på og hvordan afspejles kongens nye rolle?
Kongeloven 1665

1.      Hvad er baggrunden for kongelovens tilblivelse?
2.      Forklar, hvordan kongens enevældige magt er skrevet ind i kongeloven.
3.      Diskuter forskellen på kongens rolle i Jyske Lov og i Kongeloven.
Grundloven 1849

1.      Forklar statsmagtens opbygning i 1849. Kom herunder ind på kongens rolle.

2.      Hvordan adskiller Grundloven sig fra Kongeloven?
3.      Hvorfor taler man om demokratiets indførelse ved Grundloven 1849.



Uddybning af eksempel på introforløb tværfagligt med dansk
Emne: Danmarkshistorien i overblik sammen med dansk.
Klassetrin: Introforløb 1.g

1)  Elevens egen tid/bevidsthed:
Eleven skal igennem forløbet indsamle og anvende materiale samt forholde sig til mennesket som historieskabt og historieskabende.

2)  Indblik/udblik:
I forløbet arbejdes med indblik i Danmarks historie og udblik til Europas historie.

1. nedslag. En diskussion om, hvad Danmark er og hvad nationalfølelse er. Eleverne læser et par nationalsange f.eks. ’Kong Christian stod ved højen mast’ fra 1700-tallet, ’I Danmark er jeg født’ fra 1800-tallet og ’Danmark er et dejligt land’ 1900-tallet. Med udgangspunkt i teksterne påvises ændring af nationalfølelsen over tid. Reklamer med dansk kornmark/landskab evt. med Dannebrog i baggrunden, billeder af danske Roligans etc. kan inddrages. Hvorfor føler vi (mange af os) os som danske? Hvorfor gør andre ikke?

2. nedslag er omkring Danmarks tilblivelse, overgangen fra Germansk jernalder til Middelalder: Runer/Den store jellingesten ca. 970 som det konkrete udtryk for kristendommens indførelse og kongemagtens tilblivelse. Kort over vikingernes rejseruter giver indtryk af rejseruter/afstande og inspirationskilder.

3. nedslag er et romansk krusifix (romansk kirkebyggeri) og et gotisk (gotiske katedraler). De kan forklare ændringerne i opfattelsen af troen over tid.

4. nedslag er det danske kongedømme og de mest markante skift fra håndfæstning over enevælde til det moderne demokrati. Der læses uddrag af lovtekster.

5. nedslag er historisk periodisering: Oldtid, middelalder, renæssance, oplysningstid osv. Det hidtil gennemgåede indføres på en tidslinie, som til stadighed skal udbygges. De historiske perioder i Danmark sammenholdes med udviklingen i Europa. Brug evt. skalks tidslinie til at illustrere forskellen. Den kan samtidig give anledning til at nævne store europæiske byggerier som: Pyramiderne, Akropolis, Colloseum, Hagia Sofia, Notre Dame etc. Eleven kan opfordres til at hænge tidslinjen over skrivebordet, så det til stadighed er muligt for eleven at repetere de relevante årstal.

6. nedslag er en lille samling kilder (udover de ovenfor nævnte) om et konkret, overskueligt emne, f.eks. ’kilder om Christian den 10.’s hest’. Kildesamlingen giver anledning til at forklare de slesvigske krige samt 1. verdenskrigs følger, her genforeningen. Samtidig kan eleven tolke kilderne og deres udsagn, og dermed blive indført i kildekritikken.

7. nedslag. Magtens billeder. Nogle få udvalgte kongebilleder/malerier fra forskellige perioder. Et par pressefotos af folkevalgte statsministre.

8. nedslag er et spørgsmål om, hvem der skaber historie. Uddrag af biografi om Tietgen læses og diskuteres i forhold til Katrines historie (fra Danmark, historie, samfund).

9. nedslag. Eleverne udarbejder en slægtskabsundersøgelse i egen familie, hvor de forholder sig til antal søskende, erhverv (primær, sekundær og tertiær) og by- eller landboere i forskellige generationer. Informationernes samles (regneark) og sammenlignes med statistisk materiale fra Danmark som helhed fra midten af 1800-tallet til i dag. Afvigelser diskuteres.

Løbende i forløbet fremlægger hver elev noget fra deres egen familie, som har relation til den store historie (polioramt bedstemor, bedstefar, der byggede bunkere, familiens første TV, far, der var FN udsendt i Kossovo osv).

3) Synkron – diakron:
Der er i forløbet arbejdet diakront med Danmarkshistorien og synkront med nationalfølelse, styreformer/demokrati, den lille/store historie mm.

4)  Induktiv – deduktiv:
Eleverne skal i forløbet i høj grad anvende de erfaringer, de selv har gjort sig eller kan gøre sig ved at tale med familien. Den induktive tilgang anvendes i samspil med den deduktive.

5)  Sammenhæng:
Efterhånden som forløbet skrider frem udbygges tidslinjen. I den forbindelse kan grundloven, industrialisering og 4-partisystemet m.m. nævnes. Det vil det være oplagt, at indføje verdenskrigene samt den kolde krig på tidslinjen.  Da der over de 3 gymnasieår fortsat skal arbejdes videre med tidslinien, så vil meget senere blive føjet til.

6)  Fagsammenspil:
Dette forløb kan indgå som et forløb i AS sammen med dansk. Formålet er at skabe et historisk overblik og sammenhæng. Hvert af fagene indgår med 8-10 timer (som anført i læreplanerne for de to fag).
Flere af teksterne kan anvendes i danskundervisningen og analyseres ud fra en danskfaglig synsvinkel og suppleres med andre relevante tekster for danskfaget. Samspillet mellem fagene dansk og historie giver en mulighed for en hurtigere gennemgang af det materiale, der analyseres i danskundervisningen uden, at det set ud fra et historiefagligt perspektiv bliver overfladisk behandlet.

7)  Materialeformer:
Runeindskrifter, nationalsange, reklamer, krucifixer, bygningsværker, lovtekster, avisartikler, myte (Chr X og den hvide hest), malerier, fotos m.m.

8)  Fremtidsaspekt:
Forløbet bevidstgør eleven om, at det enkelte menneske som samfundsborger er medansvarlig for samfundets udvikling og dermed også er for historiens gang. Fremtidsaspektet er med andre ord gennem en forståelse af fortiden at bevidstgøre eleven om sig selv som en del af nutiden for at eleven kan blive inspireret til at forholde sig aktivt til fremtiden (deltage i valghandlinger, melde sig ind i politisk parti etc.)

9) Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlige oplæg, indsamling og bearbejdning af materiale, it bearbejdning (regneark).

10) Faglige mål:
Der er i sagens natur ikke arbejdet udtømmende med nogen faglige mål. Men alle 10 faglige mål inddrages:
- dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (forløbet som sådan)
-  dokumentere viden om forskellige samfundsformer (ditto)
-  analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund  gennem tiderne (slægtskabsundersøgelse)
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (nedslag 4)
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår (forløbet som sådan)
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende (ditto)
- indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden (slægtskabsundersøgelse, elevoplæg)
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden (Chr X kilder)


FORLØB HISTORIE/DANSK
Fag: Historie, dansk
Niveau: Grundforløbet
Omfang: ca 16-20 timer
Faglige mål:
Opstilling af tidslinie med hovedtrækkene i Danmark/Europa
Introduktion til fagenes metodiske tilgange
Skærpe elevernes opmærksomhed om de to fags ligheder og forskelle
Fagligt indhold:
Udgangspunkt er Danmarkshistorisk synsvinkel, men hele tiden med et udblik til Europa. Man kan
starte med et spørgsmål om, hvad Danmark er og hvad baggrunden er for det land vi lever i. Det
overordnede emne kunne være nationalfølelse. Eleverne læser et par nationalsange f.ex.
’Kong Christian stod ved højen mast’ fra 1700-tallet og ’I Danmark er jeg født’ fra 1800-tallet,
’Danmark er et dejligt land’ 1900-tallet. Disse tre tekster lægger op til en diskussion om hvordan
nationalfølelsen har ændret sig. Herefter kunne en reklame eller to inddrages med dansk kornmark/ landskab evt. med Dannebrog i baggrunden. Man kunne se billeder af danske Roligans. Hvorfor føler vi (mange af os) os som danske? Hvorfor gør andre ikke?
Derefter kan man bevæge sig tilbage i tiden og gøre et nedslag omkring f.ex:
Danmarks tilblivelse og kristendommens indførelse (Runer/Jellingestenen ca. 870, romansk kirkebyggeri i Danmark sammenlignet med gotisk kirkebyggeri i Europa)
Det danske kongedømme: Fra håndfæstninger over enevælde til det moderne demokrati
(menneskerettighedserklæringen, uddrag af Danske lov 1690, uddrag af grundloven).
Runeindskrifter, nationalsange, reklamer, kirkebyggeri og lovtekster kan samtidig tjene som indledning til kildelæsning.
Teksterne kan anvendes i danskundervisningen og analyseres ud fra en danskfaglig synsvinkel og suppleres med andre relevante tekster for danskfaget. Samspillet mellem fagene dansk og historie giver en mulighed for en hurtigere gennemgang af materiale analyseret i danskundervisningen uden at det set ud fra et historiefagligt perspektiv bliver overfladisk behandlet.
Tilrettelæggelse:
Forløbet kan tilrettelægges i en vekselvirkning mellem forelæsning, klasseundervisning og studietimer.  
Efterhånden som forløbet skrider frem udbygges tidslinjen. Udover de nævnte perioder vil det være
oplagt, at nævne den traditionelle inddeling i historiske perioder: Oldtid, middelalder, renæssance,
oplysningstid osv. I den forbindelse bør grundloven, industrialisering og 4-partisystemet nævnes
desuden vil det være oplagt, at indføje verdenskrigene samt den kolde krig på tidslinjen. Meget
andet kunne nævnes, men der arbejdes videre med tidslinien, så meget vil senere kunne føjes til.
Det er oplagt at bede eleverne udarbejde tidslinjen eller læreren kan udlevere den med de årstal,
som er skrevet på tavlen. Eleven kan opfordres til at hænge tidslinjen over skrivebordet, så det til
stadighed er muligt for eleven at repetere de relevante årstal.
Kernestof: Danmarks tilblivelse, reformation, dansk demokrati, national identitet, industrialisering