Syddansk Universitet arrangerede i efteråret 2001 det såkaldte efterårslaboratorium i Odense. Man kunne således søge at komme med på  denne kemiferie, men hvad er det så, der foregår på en kemilejr?

Jeg var så heldig at komme med på dette kemilaboratorium, og ja, jeg mener heldig. Forinden selve ugen fik vi udleveret diverse øvelsesvejledninger og artikler om bl.a. DNA, som vi så skulle læse. Da jeg fik alle disse papirer, blev jeg lidt overvældet af de ca. 50 siders intensiv kemi, der skulle læses. Lad mig bare sige, at nogle sider blev læst mere intensivt end andre. Det var derfor også en lettelse, da jeg mødte de andre deltagere, som havde læst endnu mindre grundigt end jeg.

Vi blev ført igennem de mange kæmpe lokaler på universitetet. Needless to say at de var af et ganske andet format end her på vores gymnasium. Alle de maskiner, vi hele vores gymnasietid har læst om i forskellige bøger, fik vi lov til at betjene. Det kan godt være, det bare er mig, der synes, det er fedt, men jeg synes til gengæld også, det var kult. I øvelserne blev vi præsenteret for koncentrationer af syrer og baser, som vi ellers ikke er vant til. Mens nogle af øvelserne var af mere seriøs karakter, var der fx også en øvelse, der gik ud på at fremstille en gipshund. Det er faktisk ikke så nemt, som det lyder. Der var også et par foredrag, men når man bliver undervist i DNA af en mand, som har brugt de sidste 30 år af sit liv på projektet, får undervisningen en ganske anden karakter. Man var selv med til at bestemme, hvor meget man ville gøre ud af hver øvelse. Alle tutorerne var behjælpelige med at svare på dumme spørgsmål. Der var dog en 5. års studerende, der så sit snit til at køre lidt ned på os uvidende gymnasieelever, men så fik han bare igen af samme mønt. Ham fik vi hurtigt lukket munden på!

Det var dog ikke hele tiden, der gik med undervisning og forsøg. Aftenerne gik som regel med et slag kort eller en lille øl oven på dagens strabadser. Nogle aftener blev til morgen, og så var det ikke altid lige nemt at holde sig vågen til et foredrag om krystallers tredimensionelle opbygning. Den sidste aften holdt vores tutorer fest for os p universitetet med stor middag med det hele. Underholdningen blev vi jo heller ikke fri for, så vores lærer og tutorer stillede sig op og sang "Søren Banjomus" med ny og forbedret kemitekst. Gad vide hvor meget finsprit de havde drukket nede i laboratoriet? De arrangerede også ekspres-lavet is vha. flydende nitrogen, der har en temperatur et godt stykke under 0 grader Celcius.

Alt i alt var det sjovt at se, at der er andre med samme interesser som en selv, om end det er en lidt speciel interesse.Samtidig fik jeg en fornemmelse af, hvad der venter mig, når jeg engang kasterå mig over at læse kemi i København. Hvis man har den mindste lyst til at vide noget om kemi, bør man tage med. Det var KULT.