Marie Louises praktikophold

 

 

Jeg valgte at skrive min 3.g's opgave i kemi, fordi jeg altid godt kunne tænke mig at blive kemiingeniør eller farmaceut. I og med, at jeg synes, at kemi til tider er et svært fag, var det en fremragende måde og mulighed for at prøve mine egne grænser af på. Så tænkte jeg, at jeg  ville få en bedre fornemmelse af, om jeg nu virkelig også kunne tænke mig at beskæftige mig med kemi resten af mit liv. Fra starten af var jeg indstillet på, at det ville blive hårdt, da jeg fik arrangeret et virksomhedsbesøg på Sjælland! Jeg måtte bruge den dag, hvor jeg fik udleveret min problemformulering og den dag, hvor jeg skulle aflevere det færdige produkt til at rejse frem og tilbage. Man kan selvfølgelig bruge tiden fornuftigt i et tog på at læse osv. , men det er stadig ikke helt det samme som at side hjemme foran computeren og dermed få noget skrevet ned.

 

Da jeg kom til Sjælland om aftenen, havde jeg selvfølgelig sørget for et sted at bo, og jeg tog på virksomhedsbesøg dagen efter tidligt om morgenen. Jeg tog hjemmefra kl. 7 om morgenen og kom hjem igen kl. 19 om aftenen. Jeg  målte pH, CO2 og O2, i vandige prøver og blodprøver, som var i ligevægt med gasblandinger med varierende CO2, O2 og N2 indhold. Da jeg kom hjem den første dag efter virksomhedsbesøget, fik jeg skrevet en god del ned, da jeg synes, at det er vigtigt at få en god start. Jeg lavede også de regneark, som jeg nu kunne lave udfra de målinger, som jeg havde foretaget på på virksomheden i løget af dagen. Så fik jeg selvfølgelig også skrevet meget inden for emnet, da man altid kan skrive en masse i starten. Jeg synes selv, at det gik rigtig godt, men i og med at man altid vil gøre det perfekt gik det selvfølgelig galt...! Der kom virus på computeren og det hele brød sammen, alt blev slettet! Heldigvis, og det takker jeg vor Herre for, var det min første dag, og ikke min sidste dag.

 

Jeg tog på virksomhedsbesøg igen dagen efter og vidste, hvad jeg skulle lave, da jeg bare blev sat i gang den første dag og derefter skulle klare mig selv. Det gik også helt fint, indtil jeg synes at mine måleresultater blev mere og mere mærkelige. Jeg spurgte så en af laboranterne om, hvad der kunne være galt. Først var der ingen der vidste, hvad der var sket med blodanalyseapparatet. Det var det eneste apparat, som jeg kunne bruge, og dermed var det vigtigt, at vi fandt fejlen og fik den lavet. Langt om længe skete det og jeg kunne fortsætte. Jeg ville helst kun have to dage på virksomheden for at kunne have 4 dage til at skrive i, så denne dag blev meget lang.

 

Jeg begyndte igen på opgaven og fik skrevet en masse, i og med at jeg faktisk arbejdede i døgndrift, hvilket også skyldes, at jeg var nervøs. Men jeg blev selvfølgelig færdig om morgenen til den dag, hvor jeg skulle aflevere min opgave og var i god tid på hovedbanegården, da jeg i hvert fald ikke skulle miste mit tog. Men løbet af ugen var der gået så meget galt , så hvordan kunne jeg tro, at det var ovre? På hovedbanegården var der advarsler om at ALLE tog var meget forsinket pga. en togulykke. Jeg må indrømme, jeg blev lidt panikslagen. Men dem i informationen fortalte de mig, at jeg kunne tage det tog, der skulle have været der en time før, da der var over en time forsinkelse. Det betød, at jeg ingen pladsbillet havde i et overfyldt tog med to toges passagerer. Tiden var kritisk, og hele vejen hjem var jeg inderst inde bange for, at jeg ikke ville kunne nå at aflevere til tiden, så da vi holdt et kvarter i Aarhus....Men jeg nåede at komme på skolen lige før jeg skulle aflevere, hvilket jeg var lykkelig for.

 

Jeg kan konkludere, at jeg fagligt har haft en god og lærerig uge, selv om jeg blev sat på en del prøvelser.. På virksomheden fandt jeg ud af, at jeg havde lært meget i gymnasiet.

 

Jeg synes, at kemi er et godt fag at skrive i, selvom det er svært. Jeg tro der er mere arbejde end, når man skriver i de tørre kedelige fag som historie og dansk, men nu synes jeg, at det har været det værd, i og med, at jeg kan bruge mine oplevelser til noget. Det var godt selv at opleve, hvordan en kemiingeniørs daglige liv kan være. Det værste er, at jeg har brugt så meget TID på rejsen frem og tilbage.

 

Men hvis du er god til at arbejde i døgndrift, og tror at du kan klare det, vil jeg varmt anbefale at skrive i kemi, da det helt klart er anderledes.

 

 

Tilbage til kemi

 

 

 }