Opgavens
hovedelementer
Jens Thorhauge Olesen (lettere redigeret af BS)
Introduktion
Den
følgende oversigt over hovedbestanddelene i en større skriftlig opgave tilstræber
at være ret generel, dvs. dække en stor del af de fag, der især skrives større
skriftlige opgaver i. Helt dækkende for alle fag kan den dog ikke være, og du
kan desuden komme ud for særlige krav fra den lærer, der vejleder dig. - Men
normalt skal følgende elementer indgå:
A
Forside/titelblad
B
Indholdsfortegnelse
C
Forord (ikke obligatorisk)
D
Indledning/problemformulering
E
Opgavens hovedafsnit
F
Afslutning
G
Materialefortegnelse
H
Noter (eventuelt som fodnoter)
I
Bilag (ikke obligatorisk)
A.
Forside/titelblad
Ved
de større skriftlige opgaver vil du få udleveret et ark, som skal udgøre
besvarelsens første side. Arket vil indeholde alle de oplysninger, som en
forside skal indeholde. Det er altså ikke nødvendigt, men heller ikke for-budt
derefter at anbringe en mere personlig forside, hvor du udfolder dig typografisk
uden at glemme begrænsningens kunst. - Ved mindre officielle opgaver aftaler du
den nærmere udformning af forsiden med læreren. Men naturligvis skal den altid
angive opgavens titel og dit navn. Hertil kan så komme andre oplysninger som
fx: skolens navn, faget, gruppefæller, dato for aflevering, lærerens navn.
B.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen,
der bør anbringes umiddelbart efter forsiden, skal angive overskrifterne til de
enkelte afsnit og henvise til de sidetal, hvor de enkelte afsnit starter. Den
skal altså starte med at henvise til sig selv, og der skal være nøje verbal
overensstemmelse mellem de enkelte punkter i indholdsfortegnelsen og de
tilsvarende overskrifter inde i opgaven.
C.
Forord
Et
forord er ikke altid nødvendigt eller hensigtsmæssigt, men det er vigtigt at
adskille et eventuelt forord, der ligger uden for selve opgaven, fra
indledningen, der hører til den egentlige opgave. I et forord kan du give
praktiske oplysninger, fx om baggrunden for opgaven, vanskeligheder under
udarbejdelsen, arbejdets tilrettelæggelse etc. Et forord udformes altså kun,
hvis du finder det gavnligt for læseren at få sådanne oplysninger.
D.
Indledning/problemformulering
Selve
opgaven skal indledes med et afsnit, der ikke nødvendigvis bør have
overskriften "Indledning" eller "Problemformulering", men
som under alle omstændigheder skal indføre læseren i emnet og dets afgrænsning,
i opgavens problemstilling og/eller hypotese. På denne måde får du læseren
til at læse opgaven rigtigt, d.v.s. se de enkelte afsnit i lyset af hypotese og
problemstilling. For at sikre, at læseren fastholder denne synsvinkel, kan du
desuden redegøre for den fremgangsmåde, du agter at følge, ikke ved en
mekanisk gentagelse af indholdsfortegnelsen, men ved en form for begrundelse for
de følgende afsnits indhold og rækkefølge. Endelig kan indledningen også
rumme en karakteristik af materialet. Hvilken betydning har materialets
art for opgavens udformning?
E.
Opgavens hovedafsnit
Dette
er naturligvis det centrale element og langt det mest omfangsrige. Det bør
derfor deles op i flere afsnit, der forsynes med præcise over-skrifter,
identiske med indholdsfortegnelsens ordlyd. Det vil variere fra opgave til
opgave og navnlig fra fag til fag, hvor kraftig en opdeling i afsnit man bør
foretage. En samfundsfaglig opgave vil måske kræve mange afsnit med en skelnen
mellem hoved- og underafsnit og en tilsvarende systematisering af afsnittenes
nummerering, mens en opgave i faget dansk ofte vil kræve færre og derfor længere
afsnit.
Foruden egentlig tekst kan der i opgaveteksten indgå billeder,
diagrammer og lignende. Teksten skal kunne læses uafhængigt af sådanne
indskud, men de kan tjene til at klargøre indholdet, hvis de vel at mærke udvælges
og anbringes med omtanke. Og de skal altid forsynes med en over-skrift eller en
ganske lille tekst, der fortæller, hvad de skal illustrere. Ofte vil materiale
af denne karakter med fordel kunne bringes som bilag i stedet for at indgå i
selve opgaveteksten.
I mange opgaver vil der indgå kortere eller længere citater. Det
er en selvfølge, at citater er aldeles korrekte, og at de markeres tydeligt, fx
ved anvendelse af kursivskrift og/eller for længere citaters vedkommende ved
anvendelse af mindre linieafstand, mindre skrift, kortere linier etc.
F.
Afslutning
Her
formuleres den afsluttende konklusion, eventuelt i forbindelse med et
resumé. Her vender du tilbage til indledningens problemstilling/hypotese og
stiller dig selv spørgsmålet: Hvilke svar fik jeg, hvilke svar fik jeg ikke?
Principielt skal man ved blot at læse indledning og afslutning kunne få et
meningsfuldt billede af opgaven uden at have læst opgavedelen! En del af
afslutningen kan desuden bestå af en perspektivering af emne og
konklusion.
G.
Materialefortegnelse
Nogle fag foretrækker at betegne dette afsnit som "kilder", men i hvert fald for faget historie er dette et uheldigt udtryk (vedrørende materialebetegnelse i faget historie, se sektion 2´s afsnit om dette fag). Betegnelsen "litteratur-liste" vil ofte være for snæver. Under alle omstændigheder skal du på dette sted i opgaven anføre alt det materiale (bøger, tidsskrifter, aviser, interviews, TV-udsendelser etc.), som direkte er anvendt, dvs. som du i noterne direkte har henvist til. Almindelig baggrundslæsning anføres ikke. De forskellige fag vil nok have specielle krav vedrørende dette afsnit, men for alle fag gælder det, at oplysninger om materialet skal være præcise og fyldestgørende (se nærmere herom i bilag 1).
Elektroniske
kilder angives med adressen på den aktuelle side. Husk at opbevare et print af
stoffet, da Internettet konstant ændrer sig, og censorer kan kræve at se jeres
kilder, og I så er ansvarlige for at fremskaffe dem.
H.
Noter
Det
er et ufravigeligt krav, at læseren har mulighed for at kontrollere, hvorfra du
har dine oplysninger. Det er ikke nok at have en materiale-fortegnelse, du må
også have et særligt notesystem. I princippet skal en læser kunne spore
kilden til hver eneste oplysning, men i praksis vil man undlade at opfylde dette
krav for de mest banale oplysningers vedkommende, fx at Chr. IV døde 1648,
eller at Danmark blev besat den 9. april 1940.
Et notesystem benyttes ikke blot til kildehenvisninger. Det kan også
benyttes til at bringe oplysninger, citater etc., som man ikke vil have med i
selve opgaveteksten, men som man dog finder væsentlige. Typografisk kan du vælge
mellem to måder at anbringe noterne på. Enten skal den enkelte note placeres
som fodnote på den side, den henviser til, eller også anbringes alle noterne
samlet i et særligt afsnit lige efter materiale-fortegnelsen.
Når man kommer til den nærmere udformning af notesystemet, vil man som
opgaveskriver nok støde på variende krav fra fag til fag og fra lærer til lærer.
I bilag 2 vil du finde en redegørelse for et notesystem, som de fleste
historielærere nok vil kunne gå ind for. Andre fag vil måske kræve systemet
ændret på visse punkter.
I.
Bilag
Her
kan placeres forskellige former for dokumentation, som man finder for omfattende
til at blive placeret i selve opgaveteksten. Hvert bilag for-synes med et
nummer, som man i teksten kan henvise til. Medtag kun bilag, som skønnes
vigtige at medtage.
Bilag
1: Om materialefortegnelsen
Materialefortegnelsen
skal være en præcis og velordnet (fx anføres bøger normalt i alfabetisk rækkefølge
efter forfatterens efternavn) liste over det anvendte materiale. Husk, at
fortegnelsens hovedfunktion er at gøre det muligt og nemt for læseren at finde
frem til nøjagtig det materiale, der er anvendt.
En bog angives ved forfatter (event. redaktør), titel (incl. undertitel), udgivelsessted og udgivelsesår.
Hertil
kan komme supplerende oplysninger om forlag, udgave, oversætter og lignende.
Hvor der er tale om et værk, hvor de enkelte afsnit eller bind er skrevet af
hver sin forfatter, skal man normalt angive både redaktør/udgiver og
forfatteren til de anvendte afsnit og både værkets hovedtitel og titlen
på de anvendte afsnit. Et værk med flere end to forfattere kan angives med et
enkelt navn (det første efter alfabetet) med tilføjelsen o.a. - Andet
materiale skal naturligvis angives også angives fyldestgørende, velordnet
og præcist. Det kan dreje sig om TV-udsendelser, avisartikler, interviews,
materiale fra elektroniske vidensbaser (internet og CD-ROM) etc., igen med det
hovedformål at gøre det let for læseren at opsøge det pågældende
materiale. - Nogle eksempler:
Bang,
Herman: Tine, Gyldendals Tranebøger, København 1972.
Barfoed, Jørgen:
Den danske orlogsflåde før 1560, artikel i Historisk Tidsskrift bd. 94,
København 1994.
Carstensen,
Mogens o.a.: Menneske samfund Historie. Kapitler af verdenshistorien. København
1988.
Danstrup,
John & Hal Koch (red.): Politikens Danmarkshistorie bd. 14: Besættelse og
Atomtid,
ved
Franz Wendt, København 1966.
Friisberg,
Gregers: Samfundskundskab bd. 3, Viborg 1986.
Gamrath,
Helge: Christian IV-tidens Danmark, København 1988.
Interview
(ved forfatteren) med redaktør Henrik Harpestreng 24.5.1995.
Jeppesen,
Palle: Med lov skal demokrati kvæles, kronik i Information 20.6.1995.
TV2
Nyhederne 21.3.1995 kl. 19.00.
Fay
Weldon: Veninder, Viborg 1984 (efter Female Friends 1974, oversættelse
v. Marie-Louise
Paludan).
Gyldendals Bogklub.
Materialehenvisning
til elektroniske vidensbaser:
F.
eks. The Historical Textarchive , Internet,
http://www.msstate.edu/Archives/History/index.html
(dette
er en amerikansk vidensbase med talrige originaldokumenter af historisk
karakter).
En
CD-ROM har titel og
udgiver/ophavsmand/udgivelsesår som en bog, så henvisningen til en CD-ROM
svarer til henvisningen til en bog; tilføj blot “CD-ROM” inden titlen.
Hvis
man har benyttet et stort og meget forskelligartet materiale kan det være en
fordel at opdele materialefortegnelsen systematisk, fx i Litteratur og Andet
materiale, ellers ikke. Og undgå kunstfærdige opdelinger fx. i spalter
(forfatter i første spalte, titel i anden, trykkested i tredie etc.). Gør som
ovenfor! - Om kursiveringerne, se nærmere forklaring i bilag 2.
Bilag
2: Om noteapparatet
Noter
er kommentarer til teksten, placeret uden for denne. Normalt består noterne især
af kildehenvisninger, men de kan også være citater, kommentarer, supplerende
oplysninger etc., som man ønsker at have med uden at anbringe dem i selve
teksten. I teksten anføres således kun et tal for hver note, og tallet
henviser så til en liste bag i opgaven, hvor alle noterne er anført. Et afsnit
i en historieopgave kan fx se sådan ud:
..........
og således sluttede den 2. verdenskrig militært set den 15. august 1945, men
politisk nåede man aldrig frem til en egentlig afslutning i form af en
fredstraktat med Tyskland 12). I
stedet blev efterkrigstidens politik forsøgt fastlagt på to store konferencer
i hhv. Jalta og Potsdam. I Jalta deltog Stalin, Roosevelt og Churchill, i
Potsdam Stalin, Truman og Churchill; sidstnævnte blev under selve konferencen
erstattet af Atlee 13). Eftertiden har
vurderet disse konferencer meget forskelligt. Således har den amerikanske
historiker Arthur B. Hooligan Jr. kritiseret Truman hårdt i denne sammenhæng 14).
Andre historikere derimod har fremhævet, at Truman ikke ........15).
De
anførte tal markerer, at nærmere oplysninger gives sidst i opgaven i afsnittet
"Noter". Ser man her fx under tallet 13) får man oplysning om, hvor
oplysningerne i teksten mellem tallene 12) og 13) er hentet. Den pågældende
del af "Noter" kan se således ud:
12) Olsen
s. 81-85.
13)
Carstensen s. 202f.
14)
Hooligan s. 305ff. Det skal bemærkes, at Hooligan fremsatte sin kritik,
før man blev opmærksom på de hemmelige optegnelser fra møderne.
15) Her kan
fx nævnes den engelske militærhistoriker John Canonball Fireworks, der i The
Times 17.8.1965 kraftigt imødegik Hooligans argumentation (se herom hos Olsen
s. 87f).
Bemærk,
at man ofte i noterne ikke angiver bøgerne så udførligt som i
materialefortegnelsen, men af praktiske grunde ved egnede forkortelser, ofte
forfatterens efternavn. De anvendte forkortelser kan angives i
materialefortegnelsen ved kursivering (som her) eller ved under-stregning (læseren
bør oplyses herom i begyndelsen af materialefortegnelsen). Bemærk også
kombinationen af kildehenvisninger og kommentarer.
Det
kan være vigtigt i selve opgaveteksten at nævne kilden. I det følgende
eksempel nævnes således to kilder (en politikers erindringer og et brev),
fordi det er logisk at gøre det, men uden præcise sidetal etc. Bag i opgaven
kan man så under note 22) få en sidehenvisning til Rasmussens erindringer og
under note 23) angivelse af, hvorfra brevcitatet er taget.
.........
og dermed var krisen akut 21). Den daværende
udenrigsminister Gustav Rasmussen har i sine erindringer hævdet, at årsagen
hertil var en misforståelse mellem parterne ........... 22),
men i selve det famøse brev af 3.2.1948 står der faktisk kun, at regeringen
"ikke ønskede at ........" 23).
De
to ovenstående eksempler er jo typiske for historieopgaver. Andre fag kan have
særlige ønsker vedrørende noterne. Hvis en opgave i dansk fx især består i
en analyse og fortolkning af en roman, er det nok mest praktisk at henvise til
sidetal i romanen i selve opgaveteksten i stedet for at bruge talsystemet. Et
eksempel:
........At
Janus i modsætning til Tore har gennemskuet fru Junkersen, ses tydeligt under
de fire personers ophold i sommerhuset, hvor fru Junkersen prøver at forføre
Janus (127-135). Denne scene er meget central, påpeger litteratur-forskeren
Svend Bogorm, der især hæfter sig ved scenens stærke og direkte seksualitet 27).
Her
er læseren naturligvis forlængst orienteret om, at der er tale om Klaus
Rifbjergs roman "Den kroniske uskyld", og hvilken udgave
sidehenvisningerne i teksten går på. Henvisningerne til andet materiale, fx en
bog om Rifbjerg eller andre bøger af ham kan så ske på normal vis med
en note. Med andre ord kombinerer man her to notesystemer - fordi det er
praktisk. Og andre fag kan som nævnt have specielle krav til notesystemet.