En argumentationsanalyse kræver godt tekstoverblik, så det er ikke nok med én gennemlæsning.
Tekstoverblikket dukker langsomt op (som et fotografisk billede i fremkaldervæsken i
mørkekammeret), efterhånden som tekstelementerne falder på plads. Koncentrér dig om denne
proces. Hvordan dog?
Lidt hjælp til processen: Forsøg, om du kan finde tekstens hovedsynspunkt. Afsenderen har i
langt de fleste tilfælde et klart budskab, som ønskes "solgt" til modtageren. Find dette budskab,
hvor det formuleres klarest.
Teoretisk set består et argument af et antal præmisser og en konklusion. F. eks.
P1: Alle gråspurve har vinger
P2: Alle fugle har vinger
K: Alle gråspurve er fugle
Her opstiller vi altså 2 præmisser, hvorudfra vi kan konkludere. En argumentation kan bestå af flere præmisser.
Nogle tekster indledes med hovedsynspunktet (argumentativ bagvægt, når præmisserne kommer
efter hovedsynspunktet) - andre tekster bygger først op med præmisser, for derefter på et
"logisk" sted at placere hovedsynspunktet (argumentativ forvægt, når præmisserne kommer før
hovedsynspunktet). Nogle tekster venter helt til afslutningen med hovedsynspunktet. Her
fremstår hovedsynspunktet som en logisk konklusion på præmisserne. Nogle tekster formulerer
hovedsynspunktet én gang - andre gentager "pointen", så der ikke kan herske tvivl om holdning
og
budskab. Din første opgave er at få overblik over, hvor hovedsynspunktet
formuleres. Tag dig
tid
til dette vigtige overblik!
Nu skal du til at afdække argumentationsteknikken i teksten (analysere argumentationen), og du
har allerede gjort det forberedende arbejde. Du har således tekstoverblik og ved, hvorledes hovedsynspunktet er formuleret, og hvor det befinder sig i teksten.
Analysen går ud på at redegøre for logikken eller den manglende logik i fremstillingen.
Hvis vi opstiller et argument ligesom ovenfor, kan man se, at logikken her holder; dvs argumentet er holdbart, men i nedenstående er det anderledes:
P1: Alle gråspurve har vinger
P2: Et jetfly har vinger
K: Et jetfly er en gråspurv
Man kan sige, at argumentet ikke er gyldigt. Vi har ud fra 2 sande præmisser draget en falsk konklusion. Prøv øvelsen på sidste side.
De fleste tekster opererer med forskellige typer af præmisser (hjælpesynspunkter), som alle gerne skulle understøtte hovedsynspunktet. Du skal analysere dig frem til et overblik over brugen af
præmisser. Hvilken slags præmisser er der brugt? Hvordan hænger præmisserne sammen?
Hvilke præmisser er overordnede, og hvilke lægger sig som understøttelse til disse overordnede
præmisser? Du skal gå i gang med dette detektivarbejde. Du skal altså finde ud af, hvilke argumenter afsenderen bruger for at overbevise modtageren om, at hans/hendes konklusion er rigtig, og beskrive argumenterne og deres holdbarhed/gyldighed.
Præmisserne (hjælpepåstandene) i teksten kan "gemme sig" som dokumenterende
· eksempler (se nedenfor)
· statistik, facts, tal (se nedenfor)
· sammenligninger
· forbehold (indarbejde modstandernes argumenter)
· retoriske spørgsmål (se også senere om sproglige virkemidler)
· selvironi
· humor, ironi, sarkasme, sort humor
· argumentationskneb / argumenttyper (se nedenfor)
· andet (se senere om sproglige virkemidler)
Ofte lægger præmisserne sig i et hierarki, hvor nogle præmisser lægger sig ind som uddybning
eller understøttelse for hovedpræmisser.
Eksempler kan f.eks. fremstå i en parallelrække, og der kan bygges en progression ind.
Eksemplerne kan varieres, så de tages fra den virkelige verden og fra fiktionens, - forklædes som
anekdoter og andet. Forsøg om du kan afgøre, hvorledes eksemplerne udnyttes.
Statistik, facts og tal kan udvælges tendentiøst, og de kan placeres øverst i præmissernes hierarki
eller som støttepræmisser. Undersøg brugen af "facts".
Argumentationskneb kan optræde som
· ekspertargument (læger, videnskabsmænd m.fl.)
· chefargument (politiet, læreren, forældrene, Gud)
· referencegruppeargument (idolargument) (f.eks. rockmusikere, fodboldspillere)
· auroritetsargument (ligelig blanding af ekspert-, idol- eller chefargument)
· ad-hominem-argument (personlige positive egenskaber: pålidelig, ubestikkelig)
· mængdeargument (stort antal, f.eks "ni uf af ti", "nu set af 500.000")
· trusselsargument (straf, fyring, uheld)
· lykkeargument (ungdom, rigdom, evig elskov)
· frygtargument (modsat lykkeargument)
Sproglige virkemidler
· følelsesladede ord (plus-ord og minus-ord)
· fremmedord
· upræcise ord
Du kan slutte af med at vurdere argumentationens gennemslagskraft og troværdighed. Hvem
henvender argumentationen sig til? I forhold til hvilke ”målgrupper” kikser kommunikationen?
Hvorfor?
P1: Danmark er et kongerige
P2: Vand koger ved 100 grader ved 1 atmosfæres tryk
K: København ligger på Sjælland
P1: Alle negre er amerikanere
P2: Alle amerikanere er rige
K: Alle negre er rige
P1: Nogle danskere er fattige
P2: Nogle danskere er vagabonder
K: Nogle fattige er vagabonder
P1: Alle postbude er statsansatte
P2: Nogle statsansatte er dovne
K: Nogle postbude er dovne
P1: Nogle kvinder er utilfredse
P2: Nogle danskere er kvinder
K: Nogle danskere er utilfredse
P1: Ingen postbude er millionærer
P2: Nogle statsansatte er ikke postbude
K: Nogle statsansatte er ikke millionærer
P1: Alle mennesker har hjerter
P2: Alle danskere er mennesker
K: Alle danskere har hjerter
P1: Alle i 2.u har ører
P2: Alle egern har ører
K: Alle i 2.u er egern
NB! Det kan nogle gange være en hjælp at tegne mængder og delmængder som i matematik for at se om argumenterne holder.