Small company logo:
   History
 
Advertising banner:
 
 velkommen
Home • ~Birte Oskjær • italiensk • velkommen
 
This document cannot be displayed properly because its form template is not available. Some information may be missing. Please contact your administrator for assistance.
Sunday, May 15, 2011 3:41 PM +0200
 
Jeg valgte italiensk fordi jeg
- er fascineret af Italien og italiensk kultur.
- har rejst med min familie i Italien.
- synes at sproget er smukt og gerne vil lære det nærmere at kende.

Sådan begrunder mine elever deres valg af italiensk. Nedenfor kan du læse mere om deres opfattelse og vurdering af faget.

Hvis du vælger italiensk A, skal du vide, at det strækker sig over alle tre år i gymnasiet, og at det tæller som et valgfag.

Gennem arbejdet med det italienske sprog skal du udvikle din evne til at kommunikere på italiensk. Fokusområder er:

- de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse.
- et alment ordforråd til brug for skriftlig og mundtlig kommunikation.
- de grundlæggende elementer i italiensk udtale og intonation.

Derudover skal vi arbejde med italiensk litteratur, historie og kultur samt centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Italien.

Hvad siger eleverne?:

Sara:

At have italiensk er meget spændende, da det er anderledes end andre fag. Vi er kun 16 i klassen og det gør, at vi får mere ud af undervisningen end hvis der var helt fyldt. Der er en god stemning i klassen, ingen sure miner. Alle vil gerne lære det samme og derfor koncentrerer alle sig og yder deres bedste når vi sidder i gruppearbejde, der er ingen som sidder og laver det hele selv. Jeg tror at vi alle kan lide at have italiensk, vi læser nogle tekster som vi kan relatere til, så jeg synes at jeg får meget ud af hver italiensk lektion. :-)

Katrine:

Undervisningen i italiensk er godt varieret, hvilket gør at man synes det er interessant.
Italiensk er et spændende sprog, som giver et større indblik i sprog generelt. Birte er god til at gennemgå tingene grundigt så man får en god forståelse af både grammatik og sprogformuleringer.
Vi har en hyggelig stemning i timerne og vi arbejder med spændende emner, der er til at forstå og relatere til så som eventyr og anoreksi.
Jeg har valgt italiensk da det er et anderledes sprog, og jeg kan have brug for det på ferier.

L'istruzione è interessante.
Lavoriamo con argomenti come anoressia e fiabe.
Italiano è una lingua differente.
L'istruzione è approfrondita.

Kenneth:

Italiensk er meget spændene, timerne går rimelig hurtigt især fordi man egentlig aldrig keder sig. Det er et sprog man aldrig helt lærer uden af, men så er der altid noget nyt at lære. Italiensk er et meget smukt sprog, som primært når man har lært det mest basale skal snakkes med hjertet.

Tina:

Italiensk er et fascinerende fag. Vi er en lille gruppe på 16 elever og Birte, der sammen giver faget en god stemning og arbejdsform. Vi arbejder med forskellige emner, både samfundskritiske og fiktionelle eventyr og tekster. Vi lærer sproget på en god måde, der giver baggrundsviden om det italienske samfund.

Lisa:

At have italiensk er et hyggeligt og lærerigt pusterum, i det så ofte tørre og kedelige skema.
I italiensk er der altid en rar atmosfære og arbejdsniveauet er højt. Dette skyldes at det er nogle rigtig sjove og spændende emner vi beskæftiger os med.

Karen:

Italiensk er et spændende fag, hvor vi i en god blanding både lærer om den italienske kultur, historie og om selve sproget. Der er en hyggelig stemning i timerne, bla. fordi vi laver mange sjove øvelser. Man kan ofte blive overrasket over forbindelser mellem italiensk og andre sprog, f.eks. engelsk, hvilket også gør sproget og timerne sjovere.


clip_image002.jpg